Velkommen til – Din genvej til en sundere og stærkere hverdag
Jeg tror på, at sundhed er meget mere end bare tal på en vægt eller tunge løft i et fitnesscenter. For mig hænger fysisk og mental sundhed uløseligt sammen. Hvis din krop skal fungere optimalt, skal dit sind også være med – og omvendt.
Min filosofi er simpel: Der findes ingen universalløsning. Den bedste træning og den sundeste kost er den, der rent faktisk passer ind i dit liv, din hverdag og din familiestruktur.
Sammen skaber vi holdbare vaner, der baner vejen for en sundere hverdag og løfter din livskvalitet, uden at vende op og ned på alt det, du holder af.
Personlig Træning
Uanset om dit mål er at blive stærkere, tabe dig, slippe af med hverdagens småskavanker eller blot få mere energi i hverdagen, så hjælper jeg dig i mål.
Når du træner med mig, er dit udgangspunkt og dine behov altid i centrum. Vi sammensætter et motiverende og realistisk træningsforløb, hvor vi sikrer den rette teknik, så du undgår skader og mærker hurtig fremgang.
Træningen skal være udfordrende, men den skal først og fremmest give dig succesoplevelser og fornyet overskud.
Pris er afhængig af om du er over eller under 30 år og hvilket forløb du ønsker. Kontakt mig gerne for yderligere info.
Kostvejledning
Min tilgang til kostvejledning handler ikke om strenge kure, restriktioner eller kedelig og ensformig mad. Det handler om at finde en balance, hvor du giver din krop den rette næring, samtidig med at der er plads til madglæde og sociale arrangementer samtidig med at du får redskaberne til at træffe de rigtige valg på egen hånd.
Vi kigger på dine nuværende vaner og finder ud af, hvor vi kan lave små, overskuelige justeringer i din dagligdag. Du lærer, hvordan du sammensætter dine måltider, så du får masser af energi, uden at du skal føle, at du er på kur.
Det handler om at skabe en langtidsholdbar livsstil, hvor intet er forbudt, men hvor du er i kontrol.
Pris DKK 1.260 pr. måned i tre måneder for et skræddersyet 1:1 forløb som inkluderer indledende samtale, strategi, ugentlig indrapportering og feedback og opfølgende samtale efter 4 og 12 uger. Hvis du ikke er klar til at stå på egne ben efter de første 12 uger, kan forløbet forlænges. Hvis du ønsker at høre nærmere, er du velkommen til at kontakte mig.